Lars Bisgaard er ny formand for Grærup Strand Grundejerforening.

Lars Bisgaard er ny formand for Grærup Strand Grundejerforening.

Alle rørene er nu lagt ud! Der mangler få detaljer før pumpningen kan starte. Tak til Poul Erik Terp, der de sidste 14 dage har arbejdet intenst med projektet og alle hjælpere, der mødte op med kort varsel.

Referat af generalforsamling i Grærup Strand Grundejerforening
På Henne Stationskro den 26. september 2020
Per Christiansen bød velkommen til de fremmødte og specielt velkommen til Ole Christiansen og Jesper Boilesen, og forklarede, at grunden til, at mødet var blevet flyttet til Henne var, at bookingen af Billum Kro var fejlet.
På grund af Corona- situationen måtte vi kun være 50, og der skulle bæres mundbind, når man stod op.
1 Jørgen Hansen blev valgt til dirigent.
2 Under punktet bestyrelsens beretning orienterede Ole Christensen om afvandingsprojektet. En god og saglig gennemgang med plads til at besvare spørgsmål fra salen. Bl.a. blev der rejst spørgsmål om det juridiske i fordelingen af udgifterne mellem de 3 grundejerforeninger: at man betaler for antal parceller i foreningen uanset om de er bebygget eller ej, eller om man er medlem af en grundejerforening eller ej, da ikke alle grundejere er forpligtet til at være medlem af en grundejerforening. Det medførte et ønske fra forsamlingen om, at bestyrelsen skal undersøge, om en sådan beslutning er juridisk holdbar. Bestyrelsen blev desuden opfordret til at undersøge, hvordan reglerne for at være medlem er i de andre grundejerforeninger.
Der blev fremlagt et budget for etableringen af pumpningen, der viste en udgift på 8.650,00 kr. pr. parcel ved en sikkerhedsbuffer på 20% eller 9.371,00 kr. ved en 30% buffer. Der blev spurgt til rørene ved fiskesøen. Ole svarede, at strømmen var taget fra og man skal have fjernet rørene, enten ved hjælp fra friske unge mennesker eller Ho Kloakservice. Projektet bliver ikke klar til at blive sat i gang denne vinter, da man mangler godkendelser fra myndighederne. I år vil rørene blive ført langs Grærup Havvej til stranden, så de enkelte parceller ikke bliver berørt. Dette kan lade sig gøre, da området ejes af Grærup Vest Grundejerforening.
3 Jørgen Hasberg gennemgik regnskabet, der viste et overskud på 12.027,00 kr.
4 Der var ikke indkommet nogen forslag fra medlemmerne.
5 Jørgen Hasberg fremlagde et budget for næste år. Budgettet blev vedtaget og bidraget blev fastsat til at fortsætte med 1.000,00 kr. til vi ved mere om prisen på projektet.
6 Efter et par indlæg fra salen blev Per Christiansen og Jørgen Hasberg genvalgt. Da Torben Mørup er trådt ud af bestyrelsen i utide, valgte man suppleanten Per Borup ind i bestyrelsen. Som suppleanter valgtes Lars Bisgaard og Erling Steffen Pedersen. Lars Bisgaard er første suppleant og Erling Steffen Pedersen er anden suppleant.
7 Der var genvalg til Frands Bruun som revisor og Leif Jeppesen som revisorsuppleant.
8 Afvandingsprojekt se under punkt 2
9 Der er ingen brug for at vælge en administrator.
10 Der blev udtrykt glæde over, at vi har fået den nye rebstige. Dog er den godt begravet i sand lige nu. Alle blev bedt om at ryste trappen en gang imellem, når man går på den, for at holde den fri.
Hermed referat fra generalforsamling 2020 og bilag vedr. vandprojektet.
GSG generalforsamling 2020 referat GSG overslag Rambøll F-TA-2200_1.pdf gsg (002) (1) Sænkningskurver.pdf gsg
Venlig hilsen
Jørgen Hasberg
INFO til medlemmer af Grærup Strands Grundejerforening.
Generalforsamlingen – der afholdes Lørdag den 26. September 2020 kl. 11.00
Er flyttet til:
Henne Stationskro
Strandvejen 72
6854 Henne.
Alle der er tilmeldt modtager direkte information
Tilmeldingsfristen var 19. September, og der kan ikke
modtages yderligere tilmeldinger ( COVID-19 sætter begrænsningen)
Mvh.
Per Christiansen
I følge vedtægterne sker indkaldelse til generalforsamling via mail og på foreningens hjemmeside.
Vel mødt d. 26. september på Billum Kro
Status på afvandingsprojektet er at der er indsendt ansøgning om godkendelse af projektet i forhold til vandløbsloven. Denne ansøgning er prioriteret højest, da denne har den længste høringsperiode.
Projektet kan kort beskrives ved, at der etableres 14 boringer med en lille pumpe i 2-5 m dybde placeret sådan, at vi kan sænke grundvandsstanden til 5 cm under terræn ved de sommerhuse, som de tre grundejerforeninger har meldt ind som oversvømmelsestruede. Udgangspunktet for beregningerne er de maksimale vandstande, som vi oplevede i vinters. Der er med andre ord tale om worst case scenario.
Vi har været over grundvandsberegningerne to gange. I den første beregning tog vi udgangspunkt i at sænkningen ikke ville have effekt øst for den asfalterede del af Lyngvej, hvor der findes fredede klitlavninger med våd natur og tudseskrab. I det scenarie kunne vi nøjes med 9 boringer med pumper.
På et møde med Varde Kommune viste det sig imidlertid, at de ønskede at registre om der også er våde naturtyper i selve sommerhusområdet. Registreringen viste, at der er temmelig mange små pletter med våd naturtype. Ingen af områderne ville i sig selv være problematiske, men da de ligger relativt tæt falder de ind under et naturbegreb, som kaldes mosaiknatur. Pumpningerne med de 9 pumper havde relativ stor effekt på de våde områder, hvorfor vi blev bedt om at lave en beregning, der tog mere hensyn til de våde naturtyper
En ny og forfinet beregning blev gennemført, hvor effekten fra af hver boring blev mindsket og resultatet viste, at der skal etableres de 14 boringer.
Varde Kommune nikkede efterfølgende til resultatet og arbejdet med skitseprojekt om udarbejdelse af ansøgninger kunne startes op.
Vedhæftet finder I: